Vildbjerg Cup løb af stablen torsdag den 1. august. Foldboldglade drenge og piger tog hul på et af Europas største fodboldstævner.
Torsdag blev det længe ventede fodboldstævne, Vildbjerg Cup, skudt i gang. Foldboldglade drenge og piger i alle ender og kanter af verden var mødt op til den storslåede fodboldturnering.
På trods af at der er tale om en lille stationsby nordvest for Herning med lige over 4.000 indbyggere, huser Vildbjerg Cup nemlig Danmarks mest traditionsrige fodboldstævne og et af Europas største fodboldstævner for unge.
Det er den 44. udgave af foldboldturneringen, og i løbet af stævnet vil der være hele 47 forskellige spillerækker samt niveauopdeling for at sikre fair og jævnbyrdige kampe.
Fodboldstævnet finder sted i uge 31, og den fodboldglade ungdom kan se frem til et brag af en foldboldfest, når der bliver spillet på stævnets 44 fantastiske græsbaner. Med deres motto ‘Fællesskab, Respekt , Rummelighed og Udvikling’ er der nemlig lagt op til en kæmpe fest.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fodboldfest i Vildbjerg Cup
Samtlige græsbaner ligger omkring Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, og det er altså disse græsbaner, der danner ramme for cirka 2.000 fodboldkampe fordelt på fire dage.
Igennem hele stævnet vil Hummel, Sport 24 og Carlsberg Sport også lægge vejen forbi, og de sørger for forskellige konkurrencer og events på pladsen og rundt på banerne.
Derudover byder Technica Football på sjove fodboldaktiviteter med tekniske udfordringer på Technica Arena, og et legeland for de mindste i form af Hop & Rul vil også være at finde under fodboldstævnet.
Vildbjerg Cup begyndte den 1. august og løber frem til den 4. august i uge 31.
Du kan læse mere om turneringen her.
Presse-fotos.dk har været ude at dække den første dag af Vildbjerg Cup og samler her nogle fotos fra den storslåede begivenhed: