En mand er blevet dræbt i sammenstødet med en lastbil, mens det store køretøj nu ligger væltet på en nærliggende mark
Tirsdag klokken 10.44 har poltiet tragiske nyheder om den voldsomme færdselsulykke, der for få timer siden skete på landevejen Vissingvej i Hadsten mellem Randers og Aarhus.
Østjyllands Politi kan nu oplyse, at sammenstødet mellem en lastbil og en personbil har kostet en 52-årig mand livet.
Lastbilchaufføren er uskadt, mens de pårørende er underrettet om dødsfaldet, lyder det.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om færdselsulykken tirsdag klokken 08.15.
Få minutter senere var både akutlægebil og ambulancer sammen med øvrigt redningsmandskab på Vissingevej, hvor der blev afspærret i begge retninger.
Billeder fra stedet viser, at den 52-årige mand var kørende i en hvid personbil, der under ulykken er blevet smadret i fronten. Sammenstødet har været så hårdt, at lastbilen samtidig er væltet af vejen og stadig ligger på siden på en nærliggende mark.
En bilinspektør har været på ulykkesstedet og politiet afventer nu en rapport, før de kan udtale sig om de nærmere omstændigheder.