Flere brandkøretøjer haster til plejehjem

Torsdag eftermiddag er flere brandkøretøjer hastet ud til et plejecenter, hvor en melding om en brandalarm pludselig blev opgraderet til en melding om brand på stedet.

Først kom meldingen om, at der var gået en brandalarm på adressen og derfor sendte beredskabet et mindre hold ud.

Kort efter vrimlede det med brandkøretøjer og politiet blev også kaldt ud til plejecentret.

Nu lød meldingen, at der var udbrudt brand på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere brandkøretøjer er ankommet til Plejehjemmet Bryggergården i København, hvor man har undersøgt meldingen.

Der er ikke set røg eller brand fra bygningen og situationen er kommet under kontrol.

Alsgade var delvist spærret af de mange køretøjer, men brandvæsnet har nu pakket sammen og er kørt fra stedet.

Samme dag er politiet kørt ud til en anden hændelse, hvor man jagter en mand, der har røvet en butik.