Onsdag aften er der sket en alvorlig arbejdsulykke, hvor to mænd er kommet til skade. Den ene er blevet fløjet til sygehuset og den anden er blevet hastet med ambulancen.
Mændene var i gang med at arbejde på et stillads og er faldet gennem de bærende plader.
Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Allan Riis til TV Midtvest.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
“De har slået sig en del”, lyder den korte besked fra Allan Riis.
Begge håndværkere er kommet alvorligt til skade, vagtchefen oplyser, at de begge er ved bevidsthed.
Den ene bliver fløjet til Aalborg Sygehus og den anden er på vej samme sted med ambulancen.
Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt til Thisted Torv og man er i gang med at undersøge, hvad der er gået forud for ulykken.