Flere brandkøretøjer er netop rykket ud til meldingerne om bilbrand i et villakvarter
Onsdag middag ved 12-tiden er Beredskabsstyrelsen sammen med Bornholms Brandvæsen til stede på villavejen Nygade i Klemensker.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om bilbrand og kraftig røg på vejen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ved ankomst til stedet kunne brandfolk konstatere tydelige flammer i en personbil, og derfor blev røgdykkere indsat for at foretage slukning.
Få minutter senere kunne branden meldes bekæmpet, men tæt røg fyldte stadig villavejen.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med brandårsagen, men ingen personer er kommet til skade. Til gengæld fik bilen store brandskader.