En person er torsdag morgen blevet dræbt i en sporvognsulykke. Mindst 102 mennesker er kvæstet. Se en video af episoden nederst i artiklen
En overvågningsvideo viser, hvor galt det går torsdag morgen under en sporvognsulykke i den østrussiske by Kemerovo.
Her kan man se flere passagerer blive slynget ud af toget, da sporvognen løber løbsk og pludselig svinger med høj fart.
Længere fremme på strækningen rammer toget en anden sporvogn, der kører i samme retning.
I løbet af morgenen og formiddagen er antallet af ofre bare steget og lyder nu på 102 kvæstet, mens en person er afgået ved døden, skriver det russiske nyhedsbureau RIA Novosti.
I alt er 78 mennesker blevet bragt til hospitalet, mens andre selv er kommet til og henvendt sig med skader.
To personer kæmper ifølge guvernør Ilja Seredjuk for livet og undergår operationer.
‘Tilstanden for de resterende indlagte patienter vækker ikke bekymring blandt lægerne,’ lyder det fra borgmester Dmitrij Anisimov på Telegram:
‘De fleste af ofrene fik brud og blå mærker.’
Se en video af episoden her:
