På lørdag lukker og slukker alle forretningerne for sidste gang, når en stor kæde drejer nøglen om
Fra på lørdag er det slut med en hurtig gang sushi, når du er i BIlka.
Alle 12 butikker af Sushi Daily i danske Bilkaer lukker nemlig ned.
Det fortæller den administrerende direktør i Norden for moderselskabet KellyDeli, Riccardo Mascheroni, til Ekstra Bladet.
“Det er meget simpelt. Vi har drevet forretning med Bilka i mange år, men det var simpelthen ikke rentabelt i sidste ende. Derfor endte vi med at trække os ud, hvilket var en ubehagelig beslutning,” siger Riccardo Mascheroni til mediet.
Han fortæller, at der er forsøgt at forhandle en ny aftale med Salling Group og Bilka for at man kunne få det til at løbe rundt, men det var ikke en mulighed.
Sushi Daily fortsætter med at have butikker i andre skandinaviske lande.