“Massiv kø”: Havareret lastbil

Illustrationsfoto

Lige nu bliver trafikken dirigeret uden om en havareret lastbil. Spærringen skaber kø.

En lastbil er havareret.

Det skaber kø, da rute 14 fra Osted og Øm er fuldstændig spærret i nordgående retning.

Det skriver P4 Trafik på mediet X.

Uheldet er sket i krydset ved Højbyvej og Vibyvejen – og trafikken dirigeres ad Rorupvej og Højbyvej.

Redning er lige nu i gang med at arbejde på stedet, og der er “massiv kø” lige efter Osted, skriver de.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver på mediet X, at der forventes længerevarende spærring.

Opdateres…