Politi evakuerede borgere og brugte tåregas

Politiet evakuerede i går en større mængde beboere i forbindelse med en 15 timer lang aktion i Tønder. Nu sætter de flere ord på hændelsen.

Natten til søndag anholdte Syd- og Sønderjyllands politi en 31-årig mand i Strucksalle i Tønder.

Han er nu sigtet for trusler på livet mod en politibetjent.

Denne sigtelse viser sig at involvere en pistollignende genstand, som manden altså er sigtet for at true en betjent med.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse, hvor de også forklarer, at de opretholder sigtelsen mod manden.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Presse-fotos.dk dækkede sagen fra tidligt på dagen til sent om natten.

”Truslen var af en karakter, der betød, at vi stod med en potentielt farlig gerningsmand i et område med mange beboere, skole og institution. Vi vægter altid borgernes sikkerhed meget højt og besluttede derfor at evakuere beboere og afspærre området som en forberedelse til anholdelsen”, oplyser politiinspektør Gert Bisgaard i pressemeddelelsen.

Efter politiet havde forsøgt at få den 31-årige til at forlade sin lejlighed frivilligt, og det ikke lykkedes, blev der brugt tåregas og manden blev anholdt klokken 02.20.

Politiet har indledt en efterforskning af sagen.

LÆS MERE OM SAGEN HER: Kæmpe politiaktion med tåregas: 31-årig anholdt