Mandag eftermiddag er der sket et alvorligt uheld, hvor en bilist er blevet ramt af en bagfrakommende bilist. I forbindelse med uheldet er en trailer landet på hovedet og al lasten er røget ud på kørebanen.
Derfor er beredskabet, politiet og ambulancereddere rykket ud til ulykkesstedet på Nexøvej mellem Nexø og Aakirkeby på Bornholm.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det fortæller vagthavende indsatsleder fra Bornholms Brandvæsen til Presse-fotos.dk.
Efter uheldet er de involverede parter blevet tilset på stedet og en person er blevet kørt til hospitalet.
Det er dog uvist, hvor slemt personen er kommet til skade efter uheldet.
Et større oprydningsarbejde spærrede vejen i den ene retning, men der er nu ryddet op.