Ballerup: Stor udrykning til boligområde

Lægebil, ambulance og flere brandbiler er netop hastet ud til alarmopkald fra boligområde

Københavns Vestegns Politi er i selskab med brandvæsenet søndag aften kort før klokken 23.00 til stede i boligområdet Magleparken i Ballerup.

Her er beredskabet rykket ud i flere køretøjer efter meldinger om brand.

Ifølge den indledende anmeldelse er der gået ild i et køkken i en lejlighed i stueetagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En større udrykning er fremme

Fremme på stedet kunne beredskabet dog forholdsvis hurtigt melde situationen under kontrol.

Flammerne blev slukket, før de fik fat i større dele af etageejendommen.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at en ambulance og en lægebil også senere er ankommet til adressen. Redaktionen er ikke bekendt med eventuel personskade.

Anmeldelsen indløb omkring klokken 22.30.