Der opstod lørdag aften brand i en garage på Mågevænget i Ullerslev på det østlige Fyn.
“Branden er opstået i køleskabet i garagen og har bredt sig til resten af garagen. Men den er slukket, og der er nogle sodskader i garagen. En mand blev tjekket for røgskader, men han er ikke kommet til skade,” siger vagtchef hos Fyns Politi, Milan Holck Nielsen, til presse-fotos.dk
En brandundersøgelse skal nu afklare, hvordan ilden i køleskabet er opstået.
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/12/1000002271-1024x743.jpg)