Nyt foto: Politiet mistænker mand for overgreb mod småpiger

Politiet efterlyser stadig en mand, som de mistænker for at have foretaget overgreb mod småpiger.

Manden beskrives som:

Mand i mellem 170 og 185 cm. høj. Han er formentlig udenlandsk af oprindelse. Han havde skæg og var iført camouflage-farvet kasket, sort tørklæde, jakke, halvlange shorts og badetøfler.

Manden har angiveligt fået kontakt til pigerne via sociale medier, og politiets efterforskning peger ikke på, at manden skulle køre rundt i området og tage kontakt til nogen børn.

LÆS OGSÅ: Efter overgreb på små piger: Politiet efterlyser mand

Københavns Vestegns Politi skriver på X (det tidligere Twitter):

“Der var i går aftes forlydender fremme om, at den efterlyste mand var fundet. Det er desværre ikke tilfældet. Vi leder fortsat efter ham – og opfordrer dem der kan genkende ham eller i øvrigt kender til sagen om, at kontakt os på 114.”

Politiets billede kommer fra biografen Bibliografen på Bagsværd Hovedgade i Gladsaxe.

Foto: Politiet