Metroen oversvømmet: Længere strækning er lukket

En oversvømmelse forårsaget af kraftig regn har torsdag lukket en metrostrækning i København

Der er ingen togdrift på Københavns metrostrækning mellem Nørreport og Christianshavn. Det skyldes oversvømmelse.

Det oplyser Metroselskabet på selskabets hjemmeside.

– Der er ingen togdrift mellem Nørreport-Christianshavn. Det skyldes oversvømmelse. Rejsegarantien kan benyttes på denne strækning, står der på hjemmesiden.

Metro Service oplyser til Ritzau, at det skyldes vand et sted i nærheden af stationen på Kongens Nytorv, ikke nede på selve stationen, som selskabet skal finde ud af, hvor kommer fra.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: STORT GENNEMBRUD I ALVORLIG SAG: LTF’ER ANHOLDT

Stationerne Nørreport og Christianshavn er fortsat åbne. Det er kun stationen ved Konges Nytorv, som er spærret af.

Der er indsat busser mellem Nørreport og Christianshavn. Resten af metroens linjer kører som normalt.

Metro Service kan ikke oplyse, hvornår strækningen mellem Nørreport og Christianshavn åbner igen. Men selskabet har teknikere på sagen.

/ritzau/