Mange mennesker er onsdag aften mødt op foran Odense Banegård, hvor de demonstrerer for et frit Palæstina og for at stoppe drab på civile i konflikten mellem Israel og Hamas.
På banegården er mange mødt op med palæstinensiske flag og bannere, og nogle har også taget billeder med, der viser de mange sårede børn, som er blevet ramt af bomberne fra Israel siden konflikten igen blussede op den 7. oktober.
Der bliver holdt taler og tændt lys for de mange civile ofre, som er blevet dræbt i konflikten.