En faldskærmsudspringers første spring gik lørdag formiddag helt galt, da han blev taget af vinden og med sin faldskærm kastet ind i et mere end ti meter højt træ i Haslev
En spritny faldskærmsudspringer sad lørdag ved 10-tiden hjælpeløs fast i knap en time i et mere en ti meter højt træ på Broholmsvej i den sydsjællandske by Haslev.
Her havde faldskærmen sat sig fast allerøverst i træet, efter manden havde svævet rundt i luften over Haslev.
Det var kort efter klokken 10, at han stødte sammen med træet, og klokken 10.07 ringede den mandlige faldskærmsudspringer til alarmcentralen og efterspurgte hjælp til at komme ned.
Kort efter var flere brandbiler og en ambulance sammen med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på stedet.
Her fik beredskabet via en af brandvæsenets stiger hjulpet manden ned i sikkerhed.
“Det var udspringerens første spring – han fik kun lidt mindre knubs af sammenstødet og kunne hvile på en gren i højden, indtil redningen kunne få fat i ham. Manden kunne selv kravle ned via stigen og havde et smil på læben, da han gik afsted,” siger Presse-fotos.dks udsendte til redningsaktionen.
Beredskabets arbejde er afsluttet klokken 11.
SE OGSÅ: 35-ÅRIG HOPPEDE I Å OG FORSVANDT: NU HAR POLITIET NYT I SAGEN