Rusland: Danmark understreger sit fjendtlige standpunkt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det er endnu en understregning af Danmarks “fjendtlige standpunkt”, at ti russiske diplomater bliver udvist fra Ruslands ambassade i København.

Sådan lyder reaktionen fredag aften fra Ruslands udenrigsministerium.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Udmeldingen kommer, få timer efter at Udenrigsministeriet i Danmark meddelte, at størrelsen på mandskabet på Ruslands ambassade i Danmark skal reduceres, så det svarer til størrelsen på Danmarks ambassade i Rusland.

Der er indført et loft på maksimalt fem diplomater og 20 andre ansatte.

Udenrigsministeriet i Danmark oplyser til Ritzau, at begrænsningen i praksis betyder, at ti diplomater skal forlade ambassaden.

Det skal senest være sket 29. september.

Annonce
Annonce
Annonce