
Der opstod søndag eftermiddag brand i et skur på Parallelvej i Holbæk.
“Vi modtog anmeldelsen klokken 16.12. Der er gået ild i et skur eller en garage, som tilhører en tidligere virksomhed i området. Skuret ligger tæt på Holbæk Renseanlæg, men det er ikke vores indtryk, at det har noget med sagen at gøre. Vi kender dog ikke brandårsagen. Den skal vi først undersøge, når branden er helt slukket, og det er sikkert at arbejde i området,” siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Boye Rasmussen, til presse-fotos.dk
I skrivende stund er både politi og brandvæsen stadig tilstede ved brandstedet.
Vagtchefen tilføjer, at der ikke er nogen, der er kommet til skade ved branden.








