
En mandlig massør fra Thy er tiltalt for blufærdighedskrænkelse af en kvindelig kunde, som besøgte klinikken for at modtage behandling.
Det fremgår af anklageskriftet, som Nordjyske har fået aktindsigt i.
I marts 2022 ankom kvinden til klinikken, som den nu tiltalte var indehaver af. Under behandlingen har manden befølt kvinden på brysterne og i skridtet, ifølge anklage skriftet. Her lyder det, at det “var egnet til at krænke [forurettedes] blufærdighed”
LIGE NU LÆSER ANDRE: SE GALLERI: KRONPRINSESSEN SKYDER ROYAL RUN I GANG
Sagen er endnu ikke blevet afsluttet, men anklageren vil nu gå efter at få manden frakendt rettigheden til erhvervsmæssigt at behandle kvinder og piger.
Samtidig er det også skrevet ind i anklageskriftet, at den forurettede kvinde kan søge erstatning, hvis manden dømmes.