
Der er onsdag morgen sket et uheld i sydgående retning på Østjyske Motorvej mellem Horsens og Vejle.
Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:
“E45 Østjyske Motorvej, fra Horsens mod Vejle mellem Horsens N <55> og Horsens V <56>. Uheld, vejhjælp er på vej. Oprydningsarbejdet forventes afsluttet kl. 9:00.”
Køen var på et tidspunkt 15 kilometer lang og begyndte i udkanten af Skanderborg.
“Egentlig var det ikke så dramatisk, men når det sker i myldretiden, så bliver køen hurtigt meget lang, og det påvirker trafikken, så det var et ret uheldigt tidspunkt,” siger Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.