Overfald i Malmø: 20-årig mand såret

Politiet i Sverige er torsdag eftermiddag rykket ud til Högaholm i Malmø efter melding om et overfald.

Da politiet ankom til stedet, fandt de en 20-årig tilskadekommen mand, som er blevet kørt på sygehuset med ambulance.

Politiet har afspærret gerningsstedet i forbindelse med efterforskningen af sagen.

Ifølge Politiet i Skåne er der formodning om, at der er afgivet skud på stedet.