71-årig cyklist dræbt i trafikken

En 71-årig mand på cykel er fredag aften død efter at være blevet ramt af en bil i Grindsted.

Det fortæller Halfdan Kramer, som er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.

Den afdøde mands pårørende er underrettet.

Trafikulykken skete på Vejle Landevej. Cyklisten fik førstehjælp på ulykkesstedet, men hans liv stod ikke til at redde, oplyser vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 19.28 fredag aften.

I forbindelse med ulykken har politiet tilkaldt en bilinspektør. Bilinspektøren er kort efter klokken 21.00 stadig i gang med sine undersøgelser.

Derfor kan Halfdan Kramer ikke udtale sig om, hvad der eventuelt er gået forud for ulykken.

Maskerede og bevæbnede mænd bryder ind hos 18-årig: “Vi slår din kæreste ihjel”!