Søndag eftermiddag har et voldsomt motorvejsuheld resulteret i, at strækningen nu er spærret på ubestemt tid.
„Jeg kan høre lægehelikopteren.‟
Sådan lyder det tidligt søndag eftermiddag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede efter et voldsomt motorvejsuheld har fundet sted.
Billeder fra stedet viser adskillige udrykningskøretøjer, heriblandt beredskabet og redningspersonale i form af ambulancer og akutlægebil.
Derudover er politiet også på stedet. En patruljevogn holder på tværs af motorvejen, der lige nu er helt spærret.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‚Rute 15 Silkeborgmotorvejen i østgående retning, fra Herning mod Århus, er p.t. spærret mellem <29> Høje Kejlstrup og <27> Silkeborg Ø p.g.a. et uheld.‛
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, hvor det også oplyses, at afspærringen for nuværende er uden tidshorisont.
Motorvejsbilister på strækningen må derfor væbne sig med tålmodighed.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge den udsendte er lægehelikopteren endnu ikke landet på stedet.
„Muligvis en hurtig overflyvning ellers lander den på en plads i nærheden,‟ lyder det.
Presse-fotos.dk har uden held forsøgt at kontakte Midt- og Vestjyllands Politi i håb om at få uddybet hændelsen.
Det vides derfor på nuværende tidspunkt ikke om der er sket nogen personskade eller, hvor mange der har været involveret i uheldet.
Til TV Midtvest oplyser politiets vagtchef Jeppe Holgersen dog, at man går ud fra det er en spøgelsesbilist.
‚Vi formoder, at det er en spøgelsesbilist,‛ lyder det til mediet.
Han oplyser yderligere, at ingen er alvorligt tilskadekomne efter uheldet.
Han kender dog ikke antallet af implicerede personer.
Opdatering:
Kort før klokken 14 er strækningen igen åbnet.
Søndag omkring middagstid er der sket et uheld mellem en lastbil og en personbil.





