Tusindvis af unge står til at miste en del af deres økonomiske sikkerhedsnet. Regeringen vil ifølge sit kommende finanslovsudspil fjerne SU’en for 81.000 hjemmeboende unge, hvis deres forældre har en samlet årlig indkomst på mere end 710.000 kroner.
Det kan blive en markant ændring for en stor gruppe unge danskere.
Særligt de unge på ungdomsuddannelserne.
Regeringen vil nemlig ændre reglerne for hjemmeboende SU, så unge med forældre, der samlet tjener mere end 710.000 kroner om året, fremover ikke skal modtage SU.
I alt ventes ændringen at ramme omkring 81.000 unge.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Forslaget kommer som en del af regeringens kommende finanslov, hvor der både skal findes penge til nye politiske initiativer og finansiering af regeringens øvrige planer.
Det skriver TV2 Østjylland.
Og netop SU’en er nu blevet en del af regnestykket.
Ifølge finansminister Peter Hummelgaard (S), økonomiminister Pia Olsen Dyhr (SF), skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) og erhvervsminister Martin Lidegaard (RV) skal ændringen ses som en del af regeringens fordelingspolitiske prioriteringer.
“Vi kommer til at fremlægge en finanslov, der samlet set vender rigtigt i et fordelingspolitisk regnestykke,” siger Peter Hummelgaard i et interview med Berlingske.
Regeringen begrunder blandt andet forslaget med, at pengene skal målrettes anderledes, og Hummelgaard fremhæver, at regeringen vurderer, at uligheden falder, når SU’en til hjemmeboende med de højeste forældreindkomster fjernes.
Men for de unge, der bliver omfattet, kan konsekvensen være ganske konkret.
SU’en er i dag afhængig af forældrenes indkomst for hjemmeboende studerende, og i 2026 er grundsatsen 1.154 kroner om måneden før skat.
Det betyder, at unge, som mister støtten, skal finde pengene et andet sted.
Det kan eksempelvis være gennem arbejde ved siden af uddannelsen eller ved hjælp fra familien.
81.000 unge i centrum
Forslaget kommer dermed til at berøre en meget stor gruppe af hjemmeboende unge.
For nogle vil beløbet være en mindre del af den samlede økonomi.
For andre kan selv et relativt begrænset månedligt beløb have betydning for økonomien under uddannelsen.
Regeringens forslag betyder samtidig, at forældrenes økonomi får endnu større betydning for, hvor meget støtte den enkelte unge kan modtage.
Den præcise udformning af reglerne og de endelige konsekvenser vil afhænge af det finanslovsforslag og den lovgivning, der følger efter regeringens udspil.
Men regeringens politiske signal er klart:
SU’en til hjemmeboende unge med forældreindkomster over den fastsatte grænse skal ikke længere være en del af økonomien.
En del af et større regnestykke
SU-forslaget står ikke alene.
Regeringen arbejder samtidig med en række andre ændringer, der skal være med til at finansiere de politiske initiativer i den kommende finanslov.
Dermed bliver SU’en en del af et større økonomisk og fordelingspolitisk regnestykke.
For de 81.000 unge er spørgsmålet dog langt mere jordnært.
Det handler om den støtte, der hver måned kan gå til transport, mad, bøger, fritid og andre udgifter, mens de er under uddannelse.
Hvis forslaget bliver gennemført, vil deres økonomiske situation derfor ændre sig.
Og dermed kan den kommende finanslov få en meget konkret konsekvens for tusindvis af unge rundt omkring i Danmark:
SU’en kan forsvinde.
