Mandag aften i næsten samme sekund som slutfløjtet i Brøndby er der sket et voldsomt sammenstødet foran stadionet
“Der er kaos. De har afspærret vejen i begge retninger, og busser kan ikke komme forbi.”
Sådan lyder det mandag ved 21-tiden fra Presse-fotos.dks udsendte, der er til stede ved et voldsomt færdselsuheld i krydset mellem Borgmester Rasmussens Boulevard og Brøndby Stadion.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Københavns Vestegns Politi har sammen med brandvæsent og ambulancetjenesten modtaget alarmopkald med meldingen om uheldet klokken 20.31.
Ifølge Presse-fotot.dks udsendte er to køretøjer involveret i sammenstødet.
“Det er to personbiler, hvor den ene er kørt op bag i den anden. Jeg har set en ung mand humpe ud af en af de forulykkede biler og lægge sig på båren. Derfor er der mindst en tilskadekommen,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Han beretter om kaoslignende trafikale tilstande, da den travle vej er blevet afspærret i begge retninger samtidig med slutfløjt mellem Brøndby IF og Lyngby BK inde på stadion.
Senere har Presse-fotos.dk fået en kommentar fra vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.
“Jeg kan bekræfte, at to biler har været involveret i et uheld. Der er ikke sket alvorligt tilskadekomst – og vi har åbnet vejen op for trafik igen,” siger vagtchef Thomas Christensen omkring klokken 21.30.
Det er endnu for tidligt at kommentere på, hvorfor sammenstødet er sket, lyder det videre.




