Voldsomme flammer på villavej

En villavej lyser mandag aften ved 17-tiden op i blå blink fra flere udrykningskøretøjer. De er rykket ud i forbindelse med et alarmopkald fra en husstand, mens der er foretaget anholdelser

En brand har tidligt mandag aften raseret en bil og en garage ved en families hus, hvor både brandvæsenet og politiet er rykket ud.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte kunne brandfolkene ved ankomst til stedet konstatere store flammer i både bilen og garagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den udbrændte bil og garage

Branden foregår på Egeskovvej i Viborg, hvor mindst tre brandbiler sammen med politiet er til stede.

Ved ankomst til adressen blev røgdykkere hurtigt indsat, mens flere brandslanger blev trukket ud af køretøjerne.

Til trods for brandfolkenes indsats lykkedes det ikke at rede hverken garage eller bil, der udbrændte fuldstændig.

Til gengæld spredte flammerne sig ikke til hovedhuset eller til naturen.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade. Der er ikke nogen informatoner i offentligheden om brandårsagen.

Senere oplyser Presse-fotos.dks udsendte, at personer omkring branden er blevet iført politiets hvide DNA-dragter og samtidig er blevet ført væk.

“Muligvis påsat. To unge drenge er i ført DNA-dragter, og kriminalpolitiet er på stedet. Afventer pt. teknikker,” siger vores udsendte.

Presse-fotos.dk forsøger at indhente en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi …

Aktivisterne fra Nødbremsen svarer på kritikken de så ofte bliver mødt af. “Det er en forbrydelse mod menneskeheden”.