Volbeat optræder i Danmark

Illustrationsfoto.

Det danske metalband Volbeat har netop annonceret, at de vender hjem for at give to koncerter i Danmark som en del af deres kommende verdensturné.

Det danske metalband Volbeat har netop annonceret, at de giver to koncerter i Danmark som en del af deres verdensturné ‘Greatest Of All Tours’.

Det skriver Volbeat på deres hjemmeside.

Til efteråret, den 18. september, indtager Volbeat Jyske Bank Boxen i Herning, mens de dagen efter, den 19. september, spiller i Royal Arena i København.

Ud over de danske koncerter gæster Volbeat også flere europæiske hovedstæder som Amsterdam, Berlin og Wien. Derudover venter 25 koncerter i USA og ti i Canada.

Annoncerer også nyt album

Samtidig med turnéannonceringen har Volbeat afsløret, at deres niende studiealbum ‘God of Angels Trust’ udkommer i år.

Ifølge pressemeddelelsen blev albummet skrevet og indspillet på blot fem uger.

“Det føles ikke som vores niende studiealbum, det føles som vores første album igen – og det er virkelig forfriskende,” siger bandets forsanger, Michael Poulsen og tilføjer, at albummet føles som “en genfødsel”.

Albummet udkommer den 6. juni – dagen inden verdensturnéen skydes i gang.

Som en forsmag har Volbeat netop udgivet en ny single fra albummet. Sangen, der har titlen ‘By a Monster’s Hand’, blev udgivet torsdag.

Billetsalget til de danske koncerter starter fredag den 14. marts klokken 10 gennem deres hjemmeside.

Casper Christensen udvider sin turné med foredraget ‘100 liv på 100%’ og giver endnu flere danskere mulighed for at opleve hans inspirerende rejse, der strækker sig helt ind i efteråret 2025.