Politiet efterlyser nu to mistænkte gerningsmænd offentligt med billeder. Mændene mistænkes at stå bag alvorlig kriminalitet
Velkommen på forsiden.
Det er tilfældet for to unge mænd, hvis billeder fredag formiddag i forbindelse med efterlysninger af dem deles med offentligheden af politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De to mænd bliver efterlyst, fordi de mistænkes for at stå bag alvorlig kriminalitet begået mod ældre borgere i alderen 75 til 87 år.
Gerningsmand A (tv.) har den 10. april 2025 franarret hævekort fra tre borgere. Efterfølgende er der blevet hævet 30.000 kroner. Han fik desuden også franarret de ældre for smykker, lyder det fra politiet.
Gerningsmand B. (th.) har den 13. og 23. april 2025 franarret hævekort fra to ældre borgere. Der er efterfølgende blevet hævet 16.000 kroner. Derudover har han fået udleveret større kontantbeløb samt smykker for flere hundredetusinde kroner.
Bedragerierne er sket på Fyn.
”Igen ser vi skruppelløse forbrydere udnytte ældre borgeres usikkerhed. Det er dybt forkasteligt og sørgeligt. Vi håber, at borgere kan hjælpe os med at pågribe de to gerningspersoner, så vi kan få stoppet deres forehavende. Og så opfordrer jeg igen familier og venner til at tale med ældre familiemedlemmer eller bekendte og gøre det klart, at banker, myndigheder og lignende aldrig vil kontakte borgere om den her slags ting via telefonen”, siger vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein fra Fyns Politi.
Fremgangsmåden er igen, at de ældre borgere bliver ringet op af en person, der udgiver sig for at være fra banken. De tilbyder at bringe kort og værdigenstande i sikkerhed. Herefter dukker et ”bankbud” op på adressen og tager værdigenstandene med.
De to mistænkte beskrives som:
Gerningsmand A:
Mand, ca. 20-25 år, dansk udseende, ca. 185 cm høj, alm. til spinkel af bygning, kort sort hår, i ført sort The North Face jakke med hætte, blå jeans med flere huller og sorte sko.
Gerningsmand B:
Mand, ca. 18-25 år, dansk udseende, ca. 185 cm høj, spinkel af bygning, kort mørkeblond hår, i ført mørk Peak Performance dunjakke, blå jeans og mørke sportssko. Bemærk særlig tatovering på venstre underarm
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Fyns Politi på telefon 1-1-4.