Ingen ved hvad der kommer til at ske: Er du klar til en romantisk overraskelse?

Foto: Aveny-T

Aveny-T byder på romantisk komedie med ‘The Blind Date’ – en forestilling uden manuskript og med overraskende kemi.

I går var det Valentinsdag.

Og nåede du ikke at udveksle gaver og kærlighedserklæringer, har Aveny-T på Frederiksberg et godt bud på en kommende romantisk oplevelse.

Teatret er nemlig i gang med en forestilling, der tager udgangspunkt i en række blind dates.

Det skriver Aveny-T i en pressemeddelelse.

Og hvad er bedre end en ægte kærlighedssaga?

Forestillingen bærer titlen ‘The Blind Date’ og er en komedie om kemi mellem to mennesker. Publikum følger således en kvindes forsøg på at finde kærligheden gennem en række blind dates.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Kvinden ved dog ikke, hvem hun er blevet matchet op med – og det samme gør sig gældende for skuespiller Luise Skov.

Før forestillingen er skuespilleren således ikke bekendt med, hvem hun skal spille overfor på aftenen. Det afsløres først i det sekund selve forestillingen begynder.

På den måde fungerer ‘The Blind Date’ som en live-iscenesættelse uden manuskript, hvor ingen ved, hvad der kommer til at ske.

Under forestillingen kan der både opstå flirt, venskab eller drama.

‘The Blind Date’ er inspireret af den australsk/amerikanske komedie ‘The Blind Date Project’ og kan opleves fra den 2. marts til den 10. april.

To uger frem mod premieren løfter Aveny-T dagligt sløret for to medvirkende, uden at afsløre den præcise dato for deres deltagelse.

Man kan løbende holde øje med teatrets Instagram for at se det fulde cast på 29 skuespillere.

Zoologisk Have lancerer nyt tiltag, men det er kun en bestemt målgruppe, der får adgang.