Væltet lastbil skaber trafikale problemer

Lørdag eftermiddag er en lastbilchauffør kommet særdeles galt afsted i det sønderjyske, da lastbilen er væltet ud i grøften.

Politiet melder på X, at ambulance og politi er på vej til færdselsuheldet, hvor en lastbil er kørt i grøften og derefter væltet.

Det ser voldsomt ud derude, hvor en væltet lastbil lige nu ligger ude i grøften på Rute 24 (Ribevej) syd for Hovslund.

(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Trafikken kan passere stedet med forsigtighed’, skriver vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Man afventer lige nu ambulancens ankomst til stedet.

I skrivende stund er en enkelt politibil ankommet til stedet.

Lige nu afventer man en eller flere kranbiler, som skal hjælpe med at få lastbilen på højkant igen. Det kan derfor skabe nogle trafikale problemer, når lastbilen skal løftes fri.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om tilstanden på den eller de implicerede i uheldet.

Motorvej totalt spærret efter uheld