Ifølge politiet er der en helt særlig grund til, at en ung kvinde skulle slås ihjel med en kniv. Kvinden lå og forblødte på åben gade, og flere personer vil nu blive forsøgt udvist for drabet
Det var tilfældige forbipasserende, der fandt den svært kvæstede 21-årige kvinde og gav hende førstehjælp på stedet.
Trods en ihærdig indsats for at redde kvinden, afgik hun ved døden kort efter.
Sagen er yderst uhyggelig – og nu har politiet endelig flere oplysninger om, hvorfor den unge kvinde blev dræbt.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Da en 21-årig kvinde blev dræbt i Herning i april sidste år, skete det som følge af en anden persons vidneforklaring i en sag i Vestre Landsret, mener anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.
En 17-årig dreng og to mænd på henholdsvis 20 og 25 år er tiltalt for drabet, der blev begået på Gormsvej i Herning 7. april sidste år.
Ifølge anklageskriftet var det den 17-årige, der udførte drabet, mens de to i 20’erne er tiltalt for at have medvirket med råd, dåd eller tilskyndelse, som det hedder i straffeloven.
Med andre ord er de tiltalt for at have fået den 17-årige til at begå drabet.
De tre er desuden tiltalt efter straffelovens paragraf om vidnetrusler.
Vidneforklaringen, der ifølge anklageskriftet var årsagen til, at kvinden blev dræbt, blev ifølge Ritzaus oplysninger afgivet i en sag, som Vestre Landsret afsagde dom i 5. februar 2024.
I den sag blev en 25-årig mand idømt forvaring for drabet på en 22-årig mand i Herning i 2021. Den 25-årige mand er blandt de tre tiltalte for drabet på den 21-årige kvinde i Herning.
Den person, der afgav vidneforklaringen, er ifølge Ritzaus oplysninger en mand med en familiemæssig relation til den dræbte kvinde.
Han var ifølge Ritzaus oplysninger også tiltalt i sagen i Vestre Landsret, men blev frifundet.
I anklageskriftet fremgår det også, at anklagemyndigheden vil have, at den forvaringsdom, den 25-årige blev idømt i 2024, ophæves, og at retten i stedet idømmer ham en livstidsdom.
Fængsel på livstid anses som den strengeste straf i Danmark. Er man idømt fængsel på livstid, kan man først søge om prøveløsladelse efter 20 år.
Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at både den 20-årige og den 25-årige udvises af Danmark med et indrejseforbud, der gælder for altid.
Den 21-årige kvinde blev på åben gade stukket med en kniv eller en anden spids genstand og forblødte efterfølgende, fremgår det af anklageskriftet.
Sagen mod de tre mænd skal behandles i Retten i Herning fra november og frem til februar.
Da der er navneforbud i sagen, forhindrer det Presse-fotos.dk i at beskrive identiteten på de drabssigtede nærmere. De har dog alle mellemøstlige navne.
Den 17-årige og den 20-årige har nægtet sig skyldige, da de blev fremstillet i grundlovsforhør, og ifølge Ekstra Bladet nægter den 25-årige sig også skyldig.








