Ung jernbanemedarbejder i kritisk tilstand efter ulykke

En bilist har mistet herredømmet over sit køretøj og har først påkørt et skilt hårdt og derefter ramt en 22-årig jernbanemedarbejder, hvis tilstand er blevet beskrevet som kritisk

En 22-årig mand er kommet alvorligt til skade, da han blev påkørt af en bil, mens han arbejdede ved en jernbane.

Det oplyser politiet til Dagbladet Holstebro-Struer.

Ulykken fandt sted omkring klokken 16, hvor en kvinde angiveligt mistede herredømmet over bilen, da hun var ved at krydse skinnerne. Først ramte hun et skilt og derefter påkørte hun den 22-årige, oplyser politiet til dagbladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto – Foto: Banedanmark

Ulykken er sket ved en jernbane på Vembvej vest for Holstebro.

Manden blev kørt til hospitalet, hvor hans tilstand blev betegnet som kritisk. Tirsdag morgen har politiet ikke nye oplysninger om mandens tilstand.

Da manden var ved at udføre arbejde, da han blev påkørt, er Arbejdstilsynet underrettet om sagen.

Der blev i 2023 anmeldt 49.040 arbejdsulykker i Danmark, og i 2024 var tallet 47.955. Heraf var der tale om henholdsvis 32 og 29 dødsulykker. Det fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside.

Det er et værktøj, der kan ende med at redde liv – og nu bliver de placeret på samtlige metrostationer til dig. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dens placering.