Ukendt offer udsat for voldsomt overfald

Natten til lørdag blev en endnu uidentificeret mand udsat for et særdeles groft overfald, hvor en 18-årig mand slog personen gentagende gange i hovedet.

Det voldsomme overfald fandt sted i Helsingør natten til lørdag.

Ude foran Skum Ølbar på Stengade i helsingør holdte der en bil.

Heri sad den 18-årige voldsmand og et offer, som endnu ikke er blevet identificeret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 18-årige mand gik helt amok på manden i bilen og slog personen gentagende gange i hovedet med knyttet næve.

Han er derfor blevt sigtet for kvalificeret vold af politiet.

“Det fremgår ikke, hvad der præcist er sket, men det har været groft, siden han er sigtet for kvalificeret vold”, fortæller vagtchefen søndag formiddag til Helsingør Dagblad.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til offeret for volden, og vagtchefen opfordrer derfor til, at den forurettede kontakter politiet.

“Det er en lidt atypisk voldssag, fordi vi har fat i den sigtede og ikke den forurettede”, siger vagtchefen.

Drama ved Amalienborg: Stor redningsaktion i gang