Presse-fotos.dk har onsdag været til stede under et grundlovsforhør, hvor en uhyggelig sigtelse er blevet læst højt. En 32-årig mand sigtes for drab
Manddrab og usmømmelig omgang med lig.
Sådan lød sigtelsen rettet mod en 32-årig mand onsdag eftermiddag, da han blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, fortæller Presse-fotos.dks mand på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 32-årig mand blev anholdt natten til onsdag efter omkring J. Lauritzens Plads i Ribe efter en langvarig politiaktion.
Ifølge sigtelsen mener politiet, at han var en blandt flere gerningsmænd, der deltog i drabet på en 42-årig polsk mand, der søndag blev fundet død i et skovområde langs Frihedsvej i Vejen.
„Ifølge anklagemyndigheden er der stadig en eller flere gerningsmænd på fri fod. Drabet skulle være sket med svær, stum vold mellen den 13. og 23. marts,‟ siger Presse-fotos.dks udsendte til grundlovsforhøret.
Anklagemyndigheden forsøgte at få grundlovsforhørt holdt bag dobbeltlukkede døre, men efter protester fra pressen, blev det besluttet, at grundlovsforhøret skulle holdes bag lukkede døre.
Ved dobbeltlukkede døre i et grundlovsforhør, betyder det, at offentligheden afskæres muligheden for at få at vide, hvordan sigtelsen lyder.
Ved lukkede døre kan offentligheden blandt andet få indsigt i sigtelsen.
Ifølge politiet deltog den 32-årig mand foruden drabet også i et bortskaffe liget af den afdøde.
Da grundlovsforhøret ved 17-tiden endnu ikke er forbi, står det ikke klart, om den 32-årige mand er blevet varetægtsfængslet.
Senere oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at den 32-årige er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

