Tirsdag formiddag er politiet og beredskabet hastet ud, da der er kommet melding om et ledningsbrud.
Flere patruljer og brandkøretøjer er rykket ud til meldingen, hvor man nu er i gang med at undersøge stedet.
Ledningsbruddet er sket i forbindelse med vejarbejde og der er tale om en gasledning. Ledningen er dog ikke blevet antændt som følge af bruddet.
Derfor er der ikke fare for beboere i området og beredskabet er i gang med at sikre, at alt er i orden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Mandskabet er i kontakt med arbejderne på Strandskolevej i Brøndby, hvor der nu er styr på situationen .
Derfor er beredskabet og politiet ved at gøre klar til at køre fra stedet.