Udlodder 212 millioner til plantebaserede projekter

212 millioner kroner skal være med til at styrke den plantebaserede fødevaresektor. Pengene er en samlet pulje, der bliver fordelt på flere ansøgere.

Hvad end det er oksemørbrad, oksetyndsted eller roastbeef, så er alle okseudskæringerne ikke særlig godt for klimaet.

Derimod er plantebaserede fødevarer både godt for folkesundheden og klimaet, hvilket også ses på udviklingen inden for denne type af fødevarer.

Et skridt mod, at Danmark kan være med i fronten af den udvikling er når Plantefonden søger ansøgere af 212 millioner kroner, der skal styrke den plantebaserede fødevaresektor.

Det oplyser Fiskeristyrelsen, der er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, i en pressemeddelelse.

Siden 2023 har Fonden for Plantebaserede Fødevarer støttet op om den danske plantebaserede sektor. Det er blandt andet sket gennem projekter, der udvikler plantebaserede fødevarer samt projekter, der skal inspirere danskere til at spise mere planterigt.

Frem mod 2030 er der afsat mere end en milliard kroner til at styrke sektoren, hvilket senest er sket gennem trepartsaftalen vedtaget i Folketinget.

‘Folketinget har besluttet at styrke Plantefonden med yderligere midler både via forskningsreserven og i trepartsaftalen. Det er sket fordi Plantesektoren er en hovedløsning i forhold til at sikre en langt mere klimavenlig og bæredygtig fødevaresektor. Disse år er uvurderlige i forhold til at vise, at Danmark kan og vil udvikle plantebaseret fødevareforbrug og produktion. Med de ekstra midler håber vi, at endnu flere virksomheder, forskere og organisationer vil søge midler, så vi kan sikre, at plantesektoren vækster år for år med sunde og klimavenlige fødevarer’ siger forperson for Plantefonden Marie-Louise Boisen Lendal.

Endnu flere grønne projekter

En pulje på 212 millioner kroner skal lade nye grønne projekter se dagens lys.

Det sker gennem en ansøgningsrunde, der åbnede den 14. februar.

Helt frem til den 15. maj kan der sendes ansøgninger om bemidling til disse projekter.

50 millioner kroner af beløbet er afsat til en målrettet forskning i plantebaserede fødevarer.

Bestyrelsen, der gennemgår ansøgningerne, vil vægte lokalt foankrede projekter.

Derudover vil der være fokus på nationale projekter, der kan skabe en fordring i hele Danmark – herunder de projekter, der indtænker landbrugets produktion af de plantebaserede fødevarer.

Haderslev Katedralskole kommer i fremtiden til at have fokus på Forsvaret med en ny studielinje.