Tumult i gågade: Unge festede – politiet måtte tilkalde forstærkning

En mindre gadefest tog en drejning torsdag aften, da politiet blev tilkaldt til uro og uorden blandt en større gruppe unge.

Anmeldelsen kom klokken 20.57, hvor meldingen lød på højlydt uro i forbindelse med en fest.

Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politis vagtchef til Presse-fotos.dk.

Da betjente ankom til stedet, blev situationen hurtigt tilspidset. Ifølge Presse-fotos.dk’s fotograf på stedet opstod der meget stor tumult, hvor de unge opførte sig både provokerende og råbende over for politiet. Videooptagelser fra hændelsen viser, hvordan betjentene må håndtere en tilspidset stemning blandt de forsamlede.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Fire patrujler blev tilkaldt til stedet.

Det endte med, at fire patruljer blev tilkaldt for at få kontrol over situationen.

Uroen fandt sted på Østergade i Silkeborg, hvor de unge havde forsamlet sig for at holde fest.

Politiet oplyser, at én person blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Der er ikke meldinger om nogen tilskadekomne, men myndighederne måtte blive på stedet i noget tid for at få roen genetableret.

Dramatiske scener har udspillet sig et andet sted i Danmark tirsdag aften, hvor en person er blevet ramt af skud.