Tre mænd fanget efter rystende hændelse

Natten til tirsdag fandt en skræmmende hændelse sted, der efterlod en mand med synlige skader. Tre mænd er nu anholdt i sagen.

Tidligere på tirsdagen har politiet i mange timer haft afspærret en vej, der, efter alt at dømme, har dannet scene for en rystende episode.

Klokken havde netop passeret 00.30, da politiet modtog en anmeldelse om et slagsmål mellem en gruppe af mænd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har befundet sig i området det meste af tirsdagen.

Da ordensmagten ankom til stedet fandt man en 33-årig mand med ‘synlige skader efter vold’. Skaderne resulterede i, at manden blev kørt til behandling på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital.

Det beskrev Bornholms Politi tidligere på dagen i deres uddrag af døgnrapporten, om hændelsen omkring Kildebakkestræde i Nexø.

I samme ombæring gik politiet ud og spurgte offentligheden om hjælp til efterforskningen af sagen.

Og noget tyder på, at det bar frugt.

Kort efter klokken 15 kunne politikredsen nemlig oplyse, på det sociale medie X, at man havde foretaget anholdelser i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiets patruljer har været massivt til stede.

‘Vi har i dag anholdt tre mænd, som er mistænkt for at være involveret i et overfald i Nexø natten til tirsdag. De anholdte er en 37-årig mand fra Nexø, en 31-årig mand fra Nexø og en 34-årig mand fra Bodilsker,’ skrev Bornholms Politi.

Presse-fotos.dk har i løbet af dagen haft en udsendt til stede i Nexø, hvor politiet fortsat har været talstærkt til stede.

Den tilskadekomnes tilstand er ikke oplyst.

Du kan se flere billeder af tilstedeværelsen herunder

En omfattende aktion for at stoppe indsmugling af hash og kokain har været i gang i lang tid og nu er en lastbilchauffør blevet dømt.