Havnen i Kolding blev onsdag morgen evakueret, og flere veje blev afspærret efter en bombetrussel.
Det viser sig, at der var tale om en øvelse, der var iværksat, uden at myndighederne på forhånd var informeret. Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
To personer er blevet sigtet i sagen, lyder det videre. Politiet efterforsker fortsat sagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Både Ammunitionsrydningstjenesten og sprængstofhunde blev sendt til havnen onsdag.
Politiet fortalte i første omgang ikke, hvad forholdet på havnen nærmere drejede sig om, men beskrev det som “et mistænkeligt forhold”.
TV 2 fik dog oplyst af kommunikationschef Henri Rix for Kolding Havn, at der skulle være tale om en potentiel bombetrussel, som blev indtelefoneret onsdag klokken 08.11.
DBU sender advarsel: Du kommer ikke ind med Ronaldo trøje på