Fredag aften tog det danske kvindelandshold imod svenskerne i et Nations League opgør i Odense.
Det danske kvindelandshold tog imod svenskerne på en råkold fredag aften, hvor over 3000 mennesker havde fundet vej til Nature Energy Park i Odense.
Omkring 20 svenske fans kunne overvære deres landshold bringe sig i front efter bare syv minutters spil, hvor Linda Sembrant gjorde det til 1-0.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Bare 10 minutter senere kunne Bayern München-stjernen Pernille Harder udligne for Danmark, da hun gjorde det til 1-1 på straffespark.
Danskerne kunne dog ikke holde den hele vejen hjem.
Efter 54 minutter gjorde Fridolina Rolfö det til 2-1, hvilket også blev kampens endelige resultat.
Dermed ligger svenskerne nu helt i top i Danmarks Nations League-gruppe.
Kvindelandsholdet møder Italien den 25. februar.






