Først lød meldingen, at der havde været en personpåkørsel ved et letbane-tog. I stedet var der tale om et uheld med en personbil, der havde kørt sammen med toget. Det har skabt store problemer for togdriften.
Onsdag formiddag er der sket et færdselsuheld, hvor et letbanetog og en personbil er indblandet.
Den oprindelige melding fra beredskabet lød dog langt mere alvorligt. Her fremgik det, at der var tale om en personpåkørsel.
Uheldet har betydet, at Letbanen i en periode ikke har kunnet køre. Samtidig forventes det også, at driften vil være uregelmæssig, indtil rednings- og oprydningsarbejdet er slut på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Milan Holck, vagtchef ved Fyns Politi, kan fortælle mere om hændelse.
“Letbanetoget kørte sammen med en personbil. Der har altså ikke været en personpåkørsel, og der er ikke sket personskade, heller ingen fastklemte. Der er udelukkende tale om materielle skader,” fortæller han til Presse-fotos.dk.
Uheldet skulle være sket ved Tværgade i Odense. Den normale togdrift mellem stationerne Albani Torv og Østerbæksvej har været indstillet.
Det lyder dog til nu, at oprydningsarbejdet er ved at være færdig, og at Letbanen genoptager den normale drift.
Årsagen til ulykken kunne politiets vagtchef ikke fortælle mere om.
Hovedstadens Letbane har efter åbningen også været ramt af store problemer. Flere gange har personbiler formået at forulykke på skinnerne. Det kan du læse mere om her.
Nu er det sket igen: Personbil forulykker på letbaneskinner





