Forhandlingerne om en ny regering fortsætter torsdag på Marienborg, oplyser Socialdemokratiet. Her bliver kunstig intelligens afgørende.
Inden de politiske drøftelser går i gang, er der dog sat tid af til et særligt seminar om kunstig intelligens for de involverede partier.
Her skal der blandt andet sættes fokus på, hvordan AI kan blive en dansk styrkeposition, samt hvilke udfordringer teknologien kan skabe for blandt andet den offentlige sektor, demokratiet og unge.
Det skriver B.T.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Alle partier, der hidtil har deltaget i forhandlingerne, er inviteret til seminaret, som løber fra klokken 10 til 12.
Herefter fortsætter de egentlige regeringsforhandlinger – dog uden at det fremgår, hvilke partier der deltager i denne runde.
Det står samtidig klart, at forhandlingerne også fortsætter fredag, mens det politiske spil om magten stadig er åbent.