Politiet er i løbet af torsdag for- og eftermiddag massivt til stede i Roskilde. Her afholdes der nemlig øvelse.
I løbet af torsdag er der kommet flere tips til Presse-fotos.dk angående et stort fremmøde af politi, samt helikopter i luften over Roskilde.
I et opslag på det sociale medie X oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at det blot drejer sig om en øvelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Der vil være meget synligt politi fra i formiddag og til i eftermiddag i den sydvestlige del af centrum,’ skriver politikredsen og fortsætter:
‘Det kan måske se lidt voldsomt ud, men “demonstranterne” er frivillige der hjælper os med træne.’
Billeder fra øvelsen viser et stort antal betjente, også kampklædte, der holder styr på de maskerede ‘demonstranter’.
Flere veje er spærret som følge af øvelsen – det er dog ikke oplyst præcist, hvilke veje det drejer sig om.
En ung 9-årig pige blev onsdag kørt ned af en bus, da hun svingede ud på vejen på sin lille cykel.






