Onsdag morgen er politiet talstærkt til stede på en havn, hvorfra man har fået en anmeldelse om noget mistænkeligt.
I en opdatering på det sociale medie X skriver politiet onsdag morgen, at man befinder sig på en havn.
Herfra skulle man have fået en anmeldelse om et forhold man vurderer værende mistænkeligt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Anmeldelsen betyder, at man undersøger situationen på Kolding Havn.
‘Tilstedeværelsen skyldes, at vi kl. 08.17 modtog en anmeldelse vedrørende et mistænkeligt forhold, som vi i øjeblikket undersøger,’ skriver Sydøstjyllands Politi.
Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet oplyser, at det drejer sig om en bombetrussel.
Det samme beretter JydskeVestkysten, der også oplyser, at folk er blevet evakueret fra området.
Intet er dog endnu bekræftet fra officielt hold.
Billeder fra stedet viser, at både beredskabet og redningsmandskab også er ankommet til stedet i form af både ambulance og akutlægebil.
Det er dog for nuværende meget sparsomt med information, der er delt i sagen.
Presse-fotos.dk følger dog udviklingen og oplyser, når nye detaljer kommer frem.
Opdatering:
I en ny opdatering på X opfordrer Sydøstjyllands Politi alle borgere sig til at holde sig væk fra området. Flere veje er samtidig afspærrede.
‘I forbindelse med vores tilstedeværelse på havnen i Kolding er der etableret flere afspærringer ved bl.a. Fynsvej, Østerbrogade og Sdr. Havnegade,’ skriver politikredsen og fortsætter:
‘Vi opfordrer til, at bilister og andre respekterer afspærringerne og holder sig væk fra området.’
Omkring middagstid er Ammunitionsrydningstjenesten, også kendt som EOD, ankommet til Kolding Havn.
Billeder viser dem tale med politifolk på stedet, samt søge efter spor med hunde.
‘De veje, som tidligere onsdag blev afspærret, er ikke længere lukket for trafik. Det sker, efter Sydøstjyllands Politi har vurderet, at der ikke er nogen risiko for, at personer er i fare ved at opholde sig der.’
Sådan skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Et område på havnen er fortsat spærret.








