Onsdag aften er en massiv udrykning sendt ud til en melding personpåkørsel. Togtrafikken er blevet indstillet.
Flere patruljer og brandkøretøjer kan onsdag aften ses ved stationen, hvor redningsmandskabet er rykket ud til en person, som er blevet ramt af et tog.
Hændelsen har gjort, at stationen er blevet spærret og trafikken er indstillet.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Der kører i øjeblikket ingen S-tog mellem Buddinge og Bagsværd. Linje B kører fra Høje Taastrup til Buddinge og fra Bagsværd til Farum”, skriver DSB på sin hjemmeside kort efter påkørslen på Stengården Station.
Det er endnu uvist, om der er tale om alvorlig personskade, da det ikke har været muligt at komme i kontakt med Københavns Vestegns Politi.
Der er ikke sat tidshorisont på, hvornår togene kører efter køreplanen igen.