Skræmmende fund: 23-årig tæsker sin samlever

Det må have været en meget dårlig start på ugen. Klokken havde endnu ikke slået 08 mandag morgen, da politiet modtog en anmeldelse om, at en ung kvinde blev udsat for vold af sin mandlige samlever.

Mandag morgen klokken 07.53 modtog politiet anmeldelsen, hvor en ung kvinde angiveligt var blevet tæsket af sin mandlige samlever.

Ifølge anmeldelsen til politiet, så skulle volden have fundet sted på en adresse i Grenaa.

Her skulle flere naboer have hørt den forurettede kvinde råbe efter hjælp, det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

En patrulje blev derfor sendt til adressen, hvor den 23-årige formodede gerningsmand blev anholdt, sigtet for at have begået vold mod kvinden i form af blandt andet flere knytnæveslag.

Da man efter anholdelsen af manden foretog visitation, fandt betjente fra Østjyllands Politi en mindre mængde amfetamin.

Mere skræmmende var det, da de fandt en ulovlig bæltekniv, som blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Den 23-årige mand blev i samme forbindelse sigtet for at have overtrådt knivloven og loven om euforiserende stoffer.

Manden blev efterfølgende taget med på stationen til nærmere afhøring, inden han efterfølgende blev løsladt igen.

Her blev han gjort bekendt med, at han var uønsket på adressen i Grenaa. Sagen er fortsat under efterforskning.

Kvinden blev orienteret om sagens videre forløb. Hun var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade i forbindelse med overfaldet.

Se ‘Tættere på Virkeligheden afsnit 13’: “Jeg tænkte, at jeg var i helvede”