Blå blink og sirener kan torsdag aften høres omkring et fjernvarmeværk i Silkeborg, hvorfra brandvæsenet har modtaget et alarmopkald
Torsdag aften kort før klokken 21.00 er Midt- og Vestjyllands Politi sammen med brandvæsenet talstærkt til stede på Kejlstrupvej 38 i Silkeborg.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte foregår branden på fjernvarmeværk i byen.
“Nogle vidner har tidligere set en stor, sort røgsky fra bygningen. Der kommer fortsat lidt røg op – men før skulle det være helt tykt og sort røg,” siger vores udsendte.
Billeder fra stedet viser, at brandfolk er blevet hejst op i en stige for at skabe et bedre overblik over bygningen.
“Branden er slukket, men de er i gang med et tjekke alt igennem,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.
Brandens omfang er på nuværende tidspunkt ukendt, men der er ikke tydelige tegn på brandskader set ude fra.


