Sådan har du aldrig set politikerne før

Foto: DR / Jesper Fjord

I ‘Magten til middag’ får politikere mulighed for at folde sig ud, mens Kristoffer Eriksen stiller de skarpe spørgsmål.

Med et ønske om at skabe rammerne for en samtale, der adskiller sig fra den, der foregår på Christiansborgs gange, løfter DR nu sløret for en ny politisk programserie.

Her stikker den kendte journalist Kristoffer Eriksen gaflen i fire politikere med henblik på at flytte snakken ud af de ofte fastlåste roller mellem politikere og medier.

Programserien bærer titlen ‘Magten til middag’ og giver således plads til at folde politikerens personlighed ud, samtidig med at der stilles kritiske og vedholdende spørgsmål, lyder det fra DR.

Den første middagsgæst, der får æren af Kristoffer Eriksens selskab, bliver Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Privat danner Morten Messerschmidt par med Dot Wessmann.

Afsnittet hedder ‘Fra Bonbonland til Bordeaux’. Her sætter formanden sig til en samtale om en usædvanlig barndom og en anderledes måde at føre politik på.

Undervejs giver Morten Messerschmidt også adskillige politiske indrømmelser. Men han mener samtidig, at han er udsat for et politisk motiveret angreb.

Det fremgår det af DR’s oversigt over kommende programmer.

Andet afsnit gæstes af vicestatsminister, forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen.

I tredje afsnit byder Kristoffer Eriksen miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke på middag, mens middagsselskabet afsluttes med De Konservatives formand, Mona Juul.

Første afsnit af ‘Middag med magten’ kan ses den 15. marts på DRTV fra klokken 06 og DR2 klokken 21.30.

I årevis kæmpede han med et misbrug af kokain og alkohol, mens hans hustru skjulte sandheden. Nu åbner parret op om den mørke tid – og vejen tilbage.