Rockerdrama i landsby: Maskeret politi vrimler til

Ti fremtrædende medlemmer af den forbudte rockergruppering Bandidos er netop blevet anholdt under en stor politiaktion

Ti mænd er tirsdag blevet anholdt og sigtet for at bryde et midlertidigt forbud mod rockergrupperingen Bandidos i Danmark.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De ti anholdte er fremtrædende medlemmer af Bandidos, mener politiet – se flere billeder nederst

Anholdelserne fandt sted på en kro i byen Sejet ved Horsens. Her mødtes de sigtede tirsdag.

Politiet anser de ti mænd, som er i alderen 43 til 62 år, for at været fremtrædende medlemmer af grupperingens danske afdeling.

‘Vi har kunnet konstatere, at en række personer fra flere landsdele, som vi anser for ledende medlemmer af Bandidos MC i Danmark, har afholdt faste møder den første tirsdag i måneden,’ siger vicepolitiinspektør i NSK Lars Feldt-Rasmussen i meddelelsen.

‘Det er sket, til trods for at det siden udstedelsen af det foreløbige forbud den 22. maj 2024 har været strafbart at videreføre foreningen.’

‘Det har NSK nu foreløbigt sat en stopper for, og Retten i Glostrup skal nu vurdere, om der er grundlag for at varetægtsfængsle på grund af risiko for yderligere overtrædelser af forbuddet.’

De ti mænd fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En af de anholdte føres væk

Anholdelserne finder sted, på et tidspunkt hvor retssagen om et permanent forbud mod Bandidos behandles ved Retten i Helsingør.

Her forsøger anklagemyndigheden at bevise, at Bandidos er en forening, der har et ulovligt formål, og som derfor kan opløses ved lov.

Der er afsat flere end 30 retsmøder til forbudssagen mod Bandidos, og der ventes først dom på den anden side af sommeren.

Det er en særlig paragraf i Grundloven, som er i spil i sagen.

Grundlovens paragraf 78 giver folk ret til at samle sig i foreninger, men man kan opløse en forening eller en gruppe, hvis der er beviser for, at foreningen har et ulovligt øjemed.

Netop dette gjorde sig gældende, da Højesteret besluttede endegyldigt at opløse banden Loyal To Familia (LTF) i september 2021.

Højesteret fandt, at LTF måtte anses for at være en forening, og at banden havde begået omfattende og alvorlig kriminalitet. På det grundlag besluttede man at opløse banden.

Under et voldsomt motorvejsuheld er en lastbil kørt gennem et autoværn på en travl motorvejsstrækning og er havnet i modsatte vejbane. Kaos og forsinkelser er brudt ud på motorvejen, og der advares mod op til tre timers forlænget rejsetid.