Beredskabet knokler for at undgå oversvømmelser

Vandstanden er høj mange steder ved vestkysten.

‘Beredskabsstyrelsen er indsat flere steder ifm. voldsomt vejr ved Vestkysten og rykker ekstra mandskab og materiel til området, så vi kan assistere yderligere ved behov’

Sådan skriver Beredskabsstyrelsen på X.

Lige nu er de blandt andet til stede i Ribe, hvor et større pumpeberedskab er sat op.

Det sker i forbindelse med, at Kammerslusen ved Ribe Å er lukket.

‘Beredskabet arbejder p.t. på højtryk for at hindre oversvømmelser i Ribe. Kammerslusen er i øjeblikket lukket, hvorfor vandet i stedet pumpes ud (kapacitet: 60.000 l/min.) Under arbejdet vil broen være lukket for trafik,’ skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Pumpeberedskabet er klart.

Derfor er der lagt større pumperedskaber ud.

Vandstanden er særdeles høj flere steder i landet, og det voldsomme vejr har sendt beredskabet på heftigt arbejde ved Vestkysten.

Presse-fotos.dk er på stedet, og vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.

To danske soldater er lige nu savnet i Ukraine.